11/11-17 09:12

Putin og Trump ønsker aktiv fredsproces for SyrienPutin og Trump ønsker aktiv fredsproces for Syrien

Et russisk initiativ til en syrisk kongres om en national dialog er blevet udskudt, meddeler Rusland.

Da Nang, Vietnam. USA's præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin, siger en i fælles erklæring om krigen i Syrien, at de er enige om at fortsætte den fælles bekæmpelse af Islamisk Stat, og de opfordrer alle parter til at deltage aktivt i fredsprocessen i Genève.

De to ledere, der mødtes kort i Vietnam på sidelinjen til et topmøde i den økonomiske samarbejdsorganisation Apec, bekræfter begge Syriens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet.

USA og Rusland er enige om, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten i Syrien.

Trump deltager i Apec-topmødet for lande ved Stillehavet og i Asien som en del af sin omfattende tur til Asien, hvor han indtil videre har besøgt Japan, Sydkorea og Kina.

Den fælles erklæring var blevet udarbejdet på forhånd ved de to præsidenters møde i den vietnamesiske by Da Nang.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og hans amerikanske modpart, Rex Tillerson, holdt også et kort møde lørdag op til topmødet i Da Nang.

Lavrov siger, at et russisk initiativ til en syrisk kongres om en national dialog er blevet udskudt.

Den skulle være indledt den 18. november, men er udskudt på ubestemt tid. Det Hvide Hus havde på forhånd meldt ud, at der ikke ville blive et officielt møde mellem Trump og Putin, men at det var muligt, at de ville "støde på hinanden".

Der hersker usikkerhed om USA's strategi i Syrien. Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, gentog sidst i oktober USA's krav om, at den syriske leder, Bashar al-Assad afstår fra magten.

Kravet fra amerikanerne, om at "Assad-familiens styre er kommet til en afslutning", ignorerer, at russerne har vundet en række militære sejre for det siddende regime, som er Ruslands erklærede allierede.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx