23/07-17 19:29

FCN-træner jubler over sin dobbelte målscorerFCN-træner jubler over sin dobbelte målscorer

FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand er stolt af Godsway Donyoh, som scorede to mål i sejren over Brøndby.

Farum. FC Nordsjælland formåede søndag eftermiddag at vinde 3-2 over Brøndby, selv om klubben kom bagud 0-1.

Kort efter pausen scorede ghanesiske Godsway Donyoh to mål på to minutter, og netop de to scoringer bed FCN-træner Kasper Hjulmand ekstra meget mærke i.

- Jeg er meget, meget glad for de to mål. I foråret blev Godsway alt for ofte væk fra feltet. Det er noget, vi har arbejdet rigtig meget med, og det lykkedes flere gange i kampen.

- Det var super godt, og det er meget vigtigt, at han mærker, at det, vi træner på, bærer frugt i kampene, siger Kasper Hjulmand.

FCN har i det igangværende transfervindue solgt Marcus Ingvartsen, som i sidste sæson scorede 23 mål - derfor er FCN-træneren glad for at se, at hans spillere stadig kan få nettet til at blafre.

- Man lukker ikke bare sådan lige et hul, efter en spiller som har scoret 23 mål, så det er meget betryggende at se, at vi stadig kan score mål, siger han.

Godsway Donyoh selv var også rigtig godt tilfreds med sine to scoringer og sejren, som kom på trods af Brøndby-dominans.

- Det føles virkelig godt. Det var en fantastisk holdpræstation, siger han.

Ghaneseren scorede to mål på indlæg fra højre side. Det første kom efter oplæg fra Ernest Asante, og det var ikke helt tilfældigt.

- I de seneste par dage har vi øvet lige præcis det, der skete i dag. Så vores forståelse er virkelig god, siger Donyoh.

FCN var bagud med 0-1 ved pausen, og den ghanesiske offensivspiller er stolt over den måde, som han og holdkammeraterne håndterede situationen.

- Det er altafgørende at holde mentaliteten oppe. Vi blev ved med at opmuntre hinanden. Hvis vi arbejder som individualister, kommer vi ingen vegne, siger han.

Med søndagens sejr ligger FC Nordsjælland på andenpladsen i Alka Superligaen med seks point for to kampe.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Her er den overraskende sandhed om...
bt.dk
Kvinde indebrændt: Forsøgte desperat...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx