01/02-18 08:06; Opdateret: 01/02-18 09:07

Rekordregnskab fra Ørsted: Tjente 22,5 milliarder kronerRekordregnskab fra Ørsted: Tjente 22,5 milliarder kroner

Ørsted fortsætter med at hive milliarder hjem på at opføre havvindmølleparker og frasælge dele af dem igen.

København. Energiselskabet Ørstedhar gjort elproduktion fra særligt havvindmøller til en gylden forretning.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2017, der er offentliggjort torsdag.

Det viser et driftsresultat på 22,5 milliarder kroner, hvilket er 18 procent mere end året før.

Resultatet afspejler, at det i årets løb er lykkedes for Ørsted - det tidligere Dong Energy - at frasælge dele af havvindmølleparkerne Walney Extension og Borkum Riffgrund.

Det har bidraget til en samlet indtjening i vindenergi-divisionen på 20,6 milliarder kroner.

2017 var desuden året, hvor Ørsted frasolgte sin olie- og gasdivision og tog et stort skridt mod at blive en grøn virksomhed.

Vedvarende energi udgjorde således 64 procent af selskabets samlede energiproduktion i løbet af året. i 2016 lød den på 50 procent, og målet er at nå 95 procent i 2023.

Det skal blandt andet ske via en fortsat udbygning af selskabets havvindmølleportefølje og ved at sætte nye skibe i søen.

- Vi har blandt andet etableret en ny enhed for at udforske projekter inden for energilagring og solenergi, og vi kigger ligeledes nærmere på markedet for landvind, siger Henrik Poulsen, der er administrerende direktør.

Ørsted forventer at levere et driftsresultat i 2018 på linje med det forgangne år.

Det afhænger dog lidt af, om det lykkes at frasælge halvdelen af havvindparken Hornsea 1 inden årsskiftet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Øksemandens far står frem: 'Hvorfor...
bt.dk
Kendt præst: Derfor hylder danskerne...
bt.dk
Se BTs karakterer her: Brøndbys 10...
bt.dk
Sikke en målfest: Real Madrid var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx