10/11-17 12:49

Cykelchef: Touren bør indføre reserver og sygedageCykelchef: Touren bør indføre reserver og sygedage

De tre grand tours bør indeholde sygedage for unge ryttere og mulighed for udskiftning, mener Movistar-chef.

Madrid. Cykelsporten bør indføre sygedage og reserver i Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España.

Det mener lederen for det spanske cykelhold Movistar, Eusebio Unzue.

Den 62-årige spanier oplever, at de yngste ryttere slider for hårdt i de tre grand tours, der køres over tre uger.

- Cykelsporten bør udvise lidt medmenneskelighed, siger Eusebio Unzue ifølge Cycling Weekly til hjemmesiden Ciclo 21.

- Da det ikke er muligt at bytte ryttere ud under løbene, så er der unge ryttere, der ødelægger sig selv på etaper over 200 kilometer under dårlige forhold.

- Hvorfor overvejer man ikke at lade læger tilse dem, og hvis lægerne anbefaler det, kan man give dem to dage fri, siger Movistar-lederen.

- Jeg synes også, at det skal være muligt at skifte ryttere ud, hvis de styrter i den første uge. Så kan man have tre ryttere klar til at blive skiftet ind, som man har i andre sportsgrene, siger Unzue.

Eusebio Unzue har været chef på det spanske cykelhold siden 2008.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har frem mod 2018-sæsonen besluttet at skære i antallet af ryttere til de tre grand tours.

I stedet for de hidtidige ni ryttere må hvert mandskab fra næste år blot stille til start med otte ryttere i Touren, Giroen og Vueltaen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx