09/07-17 13:14

Næsten 500 tyske betjente kom til skade under G20-optøjerNæsten 500 tyske betjente kom til skade under G20-optøjer

Hamburg. 476 politibetjente er blevet såret i Hamburg i forbindelse med det netop afsluttede G20-topmøde. Det blev præget af voldelige demonstrationer og hærværk både op til og efter.

De første demonstrationer begyndte 22. juni. Siden er i alt 186 personer blevet anholdt og 225 personer fængslet.

Det oplyser politiet i Hamburg ifølge nyhedsbureauet dpa.

Natten til søndag fortsatte aktivisterne deres optøjer. Det skete, selv om lederne af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU var rejst fra byen igen.

Endnu engang måtte politiet finde vandkanonerne frem og tage dem i brug mod demonstranterne.

De voldelige optøjer er blevet fordømt af både tyske politikere, deltagere og arrangører af hoveddemonstrationen "Velkommen til helvede".

Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har sagt, at "Tysklands rygte er blevet alvorligt ramt i udlandet af hændelserne i Hamburg".

Andreas Blechschmidt står bag "Velkommen til helvede". Han tog lørdag afstand fra de voldelige optøjer, som havde "fået sit eget liv".

- Vi mener, at det er forkert - både politisk og i form af demonstrationens indhold, siger han til den tyske tv-kanal NDR. Han tilføjer, at "det handler ikke om at sætte ild til supermarkeder eller beboeres biler".

Flere end 20.000 betjente var på standby i forbindelse med topmødet.

Den store politistyrke stod blandt andet klar til at skride ind mod demonstranterne med pansrede køretøjer, helikoptere og droner. Sidstnævnte kunne bruges til overvågning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx