21/08-17 08:27

Russiske kampfly dræber over 200 IS-oprørereRussiske kampfly dræber over 200 IS-oprørere

IS har mistet over 200 oprørere nær den syriske by Deir al-Zor efter angreb fra russiske kampfly.

København. Russiske kampfly har tilintetgjort over 200 oprørere fra den militante islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS). Angrebet fandt sted i en offensiv nær den syriske by Deir al-Zor.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium til det russiske nyhedsbureau Interfax, skriver Reuters.

Kampflyene tilintetgjorde en større gruppe oprørere på vej til Deir al-Zor. Her koncentrerer IS sine styrker. Bevægelsen er fordrevet fra regionerne Raqqa og den vestlige del af Homs.

I offensiven deltager den syriske hær på landjorden med støtte fra russiske kampfly, oplyser forsvarsministeriet.

Kampflyene har også ødelagt oprørernes militære udstyr. Forsvarsministeriet oplyste ikke, hvornår angrebet fandt sted.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx