16/12-17 10:20

Dårlige sætstarter koster damedouble exit i DubaiDårlige sætstarter koster damedouble exit i Dubai

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er ude af sæsonfinalen efter nederlag i to sæt til et japansk par.

Dubai. Semifinalen blev endestationen for den danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl ved sæsonfinalen i Dubai.

Danskerne gav sig selv en svær kamp ved at indlede begge sæt rigtig dårligt, og trods store comebacks tog japanerne Shiho Tanaka og Koharu Yonemoto sejren på 21-19, 21-19.

Danskerne kom skidt i gang med kampen, hvor timingen virkede til at være væk.

Især japanernes maskerede drop gav store problemer, og sættet virkede afgjort ved 16-7 i japansk favør.

De to danskere fik imidlertid læst modstandernes taktik og leverede et flot comeback. Efter et par overlevede matchbolde endte det dog alligevel med japansk sætsejr på 21-19.

Der var dog masser at tage med fra afslutningen på første sæt for de Pedersen og Rytter Juhl, men alligevel kom de igen skidt fra land.

Danskerne kom især i problemer, da Tanaka efter nogle svage server gik over til at serve forhåndsserv, som man ellers aldrig ser på det niveau.

Det forstyrrede Pedersen og Rytter Juhl voldsomt, og afmagten i ansigterne var udtalt, da de gik til sætpause bagud 4-11.

Kamilla Rytter Juhl, som har kæmpet med en skade i perioden op til sæsonfinalen, så ud til at være ramt af træthed, og japanerne cruisede mod sejren.

Igen lancerede de to danske kvinder dog et flot comeback, men ligesom i første sæt blev det ved lige ved og næsten.

Dermed bliver damedoublefinalen et rent japansk anliggende. Yuki Fukushima og Sayaka Hirota slog tidligere lørdag et kinesisk par i den anden semifinale.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Søvnproblemer? Disse stresssymptomer...
bt.dk
Lagde du også mærke til det? Vejret i...
bt.dk
Forskerne fik blod på tanden, da de...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx