27/04-18 13:00

Mand er fængslet for hjemmerøveri mod kvinde i NordjyllandMand er fængslet for hjemmerøveri mod kvinde i Nordjylland

45-årig mand, der fredag er blevet fængslet ved Retten i Aalborg, nægter at stå bag hjemmerøveri mod kvinde.

Aalborg. En 45-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg.

Manden er sigtet for mandag at begå et alvorligt hjemmerøveri mod en 69-årig kvinde i Flauenskjold sydvest for Sæby.

Det oplyser Signe Cully, der er advokaturchef ved anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Manden, der er fra Thisted Kommune, er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed og ulovlig frihedsberøvelse.

Men han nægter sig skyldig og overvejer, om han skal kære fængslingen, fortæller Signe Cully.

Onsdag gik politiet ud med en ret detaljeret beskrivelse af den mand, der mandag trængte ind hos en 69-årig kvinde i Flauenskjold.

Røveriet skal være sket 23. april om formiddagen. Kvinden blev bundet og desuden slået under røveriet.

Politiet berettede om røverens flugt med bussen til Aalborg, at han havde en tatovering på halsen, og at han bar bandana og kasket på hovedet.

Manden blev sporet til Aarhus, hvor han torsdag kort før middag blev pågrebet uden dramatik.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Pause i Randers: Favoritter foran...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx