20/03-18 13:10

Udviste russiske diplomater forlader ambassade i LondonUdviste russiske diplomater forlader ambassade i London

De russiske diplomater, der er udvist fra Storbritannien, forlader tirsdag ambassaden i London, skriver AFP.

London. Udviste russiske diplomater forlader nu den russiske ambassade i London, skriver AFP.

Storbritannien har udvist 23 russiske diplomater efter nervegiftangrebet mod den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury den 4. marts.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP har set diplomaterne komme ud af den russiske ambassade med deres familie og bagage, mens de krammede hinanden farvel. De har nu forladt ambassaden i biler.

Rusland har afvist at have noget at gøre med angrebet i Salisbury. Men den køber briterne ikke.

Boris Johnson, Storbritanniens udenrigsminister, sagde fredag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, formentlig tog beslutningen om at bruge nervegift mod Skripal.

Rusland har svaret tilbage på den britiske udvisning ved tilsvarende at udvise 23 britiske diplomater fra Rusland. Derudover lukker Rusland Storbritanniens generalkonsulat i Sankt Petersborg og lukker også British Council i Moskva.

British Council er Storbritanniens internationale organisation for kultur, videnskab og uddannelse.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMIs meteorolog har en nedslående...
bt.dk
Tjener tilbød Jes Dorph en fadøl: Jeg...
bt.dk
Ziegler om forhandlinger: Jeg er...
bt.dk
Se det søde billede: Filmstjerne er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx