28/09-17 18:18; Opdateret: 28/09-17 18:54

Sverige forbereder søgsmål mod DanmarkSverige forbereder søgsmål mod Danmark

Danmark kan blive udsat for et sagsanlæg fra den svenske stat over uenighed om landenes fælles postselskab.

Stockholm. Den allerede spændte situation omkring det problemfyldte dansksvenske postsamarbejde kan blive skærpet yderligere.

Den anden ejer af postselskabet, den svenske stat, overvejer ifølge en anonym kilde, som den svenske avis Dagens Nyheter har talt med, at stævne Danmark.

Angiveligt mener den svenske stat, at den danske stat er skyld i, at forhandlingerne om en løsning på postselskabets økonomiske kvaler er gået i stå.

Særligt mener de svenske myndigheder, at danskerne har overtrådt en loyalitetsklausul mellem de to ejere.

Dagens Nyheter opgiver ikke, hvem kilden er, blot at vedkommende har viden om sagen.

PostNord er ejet af både den danske og svenske stat. Selskabets forretning i særligt Danmark har ført til underskud.

Regnskabet for første halvår af 2017 viste et underskud på 750 millioner svenske kroner i PostNord Danmark.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx