23/04-18 12:50; Opdateret: 23/04-18 15:01

Mæslingeudbrud rammer foretrukne ferielande i EuropaMæslingeudbrud rammer foretrukne ferielande i Europa

Det går fremad med at få vaccineret danske børn mod mæslinger - men i andre europæiske lande er der udbrud.

København. Mens mange danskere er ved at vælge sommerferiedestination, vokser et mæslingeudbrud i flere af danskernes foretrukne ferielande i Europa.

Det fortæller Statens Serum Institut på baggrund af en ny rapport fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC).

- I starten af 2018 har der været en øget aktivitet i nogle af de lande, hvor mæslinger cirkulerer.

- Det er specielt Rumænien, Grækenland, Frankrig og Italien, hvor det bliver fremhævet, at der er en aktuel stigning, siger Peter Henrik Andersen, afdelingslæge på Statens Serum Institut.

Børnefamilier er ifølge Peter Henrik Andersen derfor nødt til at tænke sygdommen ind som en risiko, når de rejser, og beskytte sig mod den.

- Derfor er anbefalingen vaccination, og det er ved at følge børnevaccinationsprogrammet i Danmark, at man beskytter sig bedst muligt, siger han.

MFR-vaccinationen er den, der i børnevaccineprogrammet beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Den gives til børn, når de er 15 måneder, og igen når de er fire år.

Ifølge en netop udgivet rapport over børnevaccinationsprogrammet i Danmark, går det generelt fremad med vaccinationsprogrammet herhjemme.

Men ikke alle forældre husker at lade deres børn vaccinere i barnets fjerde leveår. I 2017 lå tallet for vaccinen på 88 procent - målet er 95 procent, forklarer Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

- Det er sådan, at man har højere tilslutning til de vacciner, der gives til de helt små børn, og det er nok fordi, at man følger sit barn meget tæt i de helt første måneder.

- Hvorimod når barnet er lidt ældre, så er det noget, man selv skal få i kalenderen, og selv skal få bestilt tid til, siger hun.

Ifølge hende tyder det på, at det særligt er i kommuner, hvor sundhedsplejerskerne har en aktiv rolle i at minde forældre om vaccinen, at flest børn vaccineres.

Mæslinger er dog i praksis udryddet i Danmark, oplyser Statens Serum Institut.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx