15/12-17 17:32; Opdateret: 15/12-17 18:04

Hollandsk politi skød mand med kniv i Schiphol-lufthavnenHollandsk politi skød mand med kniv i Schiphol-lufthavnen

Militærpoliti ryddede en del af Schiphol-lufthavnen, efter en mand truede med en kniv.

Amsterdam. Hollandsk militærpoliti har åbnet ild mod en knivbevæbnet mand i Schiphol lufthavn i Amsterdam fredag.

- Mand i Schiphol skudt af militærpolitiet, efter han truede med en kniv. Situationen er sikker, skriver militærpolitiet på Twitter.

I et andet tweet lyder det, at manden er pågrebet og afvæbnet.

En polititalsmand siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at manden er såret af skud. Det er endnu uklart, hvor alvorlige hans skader er.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om, at andre mennesker er kommet noget til.

Politiet ryddede lufthavnens store hovedindgang, hvor toget ankommer ved en underjordisk station og passagerer går forbi caféer og butikker for at komme videre til ankomst- og afgangshallerne.

Efter kort tids evakuering var indgangsområdet "genåbnet for offentligheden. En lille del er stadig lukket ned," skriver lufthavnen på Twitter.

- Der er ikke yderligere konsekvenser for lufttrafikken, meddeler Schiphol.

Ifølge militærpolitiet er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der var tale om et terrorangreb, skriver avisen De Telegraaf.

Schiphol, som ligger lige uden for Amsterdam, er en af Europas travleste lufthavne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Silas Holst om faderens personlige...
bt.dk
Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Se tallene: Her tjener de offentlige...
bt.dk
Spare-myte: Så dyre er dine vaner i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx