31/08-17 10:37; Opdateret: 31/08-17 12:40

Regeringen vil tage momsfordel fra almennyttige foreningerRegeringen vil tage momsfordel fra almennyttige foreninger

Det får konsekvenser for almennyttige foreninger, hvis momsfordel skrottes, vurderer momsekspert.

København. For at frigøre penge til at styrke skattevæsnet vil regeringen fratage almennyttige foreninger en af deres økonomiske fordele. Det fremgår af regeringens udspil til finanslov.

Det er den særlig ordning for momskompensation, som regeringen nu vil skrotte. Dermed kommer de almennyttige foreninger til at skulle betale mere, når de køber ind.

Det gælder eksempelvis foreningernes udgifter til medlemsblade, administration og it.

- Siden oprettelsen af en ordning for delvis købsmomskompensation for almennyttige foreninger i 2007 er der sket en utilsigtet glidning væk fra ordningens oprindelige formål, hedder det i regeringens udspil.

Her kommer regeringen ikke nærmere ind på, hvori problemet med ordningen består.

Momsdirektøren fra rådgivningsfirmaet TimeTax, Søren Engers Pedersen, peger på, at regeringen formentligt hentyder til, at ordningen er blevet udvidet gevaldigt de seneste år.

Der er simpelthen kommet flere foreninger ind under ordningen, end det var tanken i begyndelsen, vurderer han.

Det drejer sig blandt andet om efterskoler og festivaler, som opfylder betingelserne, og derfor er fuldt berettiget til at få del i pengene.

At der er kommet flere foreninger under ordningen har også betydet, at puljen af penge har skullet smøres tyndere ud.

- Den er blevet udnyttet ud over det, der var det oprindelige formål. Det kan man roligt sige, siger Søren Engers Pedersen.

Han vurderer, at det vil have store konsekvenser for foreninger, der i dag er modtager kompensation, hvis ordningen skrottes.

- Hvis man ændrer reglerne fra årsskiftet, kan der være nogle, som bliver nødt til at dreje nøglen om eller i hvert fald se deres budgetter grundigt igennem, siger Søren Engers Pedersen.

Det afhænger dog af, hvad der kommer i stedet for. Regeringen skriver, at der oprettes der "en ny reserve til støtte af almennyttige foreninger".

- Det kan også gå hen og vise sig at være en fordel, hvis de organisationer, som er ægte velgørende, får nemmere ved at budgettere, fordi de måske får tilsagn om et fast årligt beløb.

Ordningen har tidligere været på omkring 200 millioner kroner årligt.

Ud over at kanalisere penge til skattevæsnet vil regeringen desuden reservere en del af pengene til støtte af almennyttige foreninger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx