31/07-17 22:56

IAAF vil opretholde Ruslands udelukkelseIAAF vil opretholde Ruslands udelukkelse

Ruslands atletikforbund er endnu ikke helt i mål i bekæmpelsen af doping, mener IAAF's arbejdsgruppe.

London. Ruslands atletikudøvere skal fortsat være udelukket fra international konkurrence. Sådan lyder meldingen fra Det Internationale Atletikforbund, IAAF, mandag.

Forbundet mener ikke, at Rusland har gjort tilstrækkelige fremskridt i kampen for at komme dopingmisbrug blandt landets udøvere til livs.

Det er en nedsat arbejdsgruppe ledet af Rune Andersen, der anbefaler IAAF at opretholde udelukkelsen.

- Arbejdsgruppen mener, at der er gjort betydelig fremgang for at indfri de betingelser, der er fremsat. Men de er ikke fuldt indfriet, og der er flere vigtige skridt tilbage.

- Af den grund anbefaler vi enstemmigt, at Ruslands atletikforbund suspenderes, indtil alle betingelser er indfriet, lyder det fra gruppen.

Rusland er suspenderet, fordi Det Internationale Antidopingagentur (Wada) mener, at Rusland har benyttet sig af et statskontrolleret dopingprogram.

Det kommer til at sætte aftryk på det forestående VM i London, som kun får deltagelse af 19 russere. De kommer dog ikke til at stille op under eget flag.

De 19 russere er blevet tildelt en dispensation til at kunne stille op under neutralt flag ved verdensmesterskabet i London fra 4. august.

Ifølge IAAF's retningslinjer har de skullet bevise, at de ikke har spillet en rolle i forhold til det russiske atletikforbunds tvivlsomme dopingkontrol.

/ritzau/afp

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Dansk turistmål truet af lukning...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx