05/10-17 19:24

Slagter tilbagekalder rullepølse efter listeriafundSlagter tilbagekalder rullepølse efter listeriafund

En rullepølse er tilbagekaldt efter fund af listeria. Rullepølsen er forbi sidste salgsdato.

København. Der er fundet listeria i en skiveskåret rullepølse fra Kolberg Kød ApS. Der er tale om et produkt, hvis holdbarhedsdato er udløbet.

Af frygt for at personer har købt rullepølseskiverne og lagt dem på køl i en fryser, tilbagekalder Fødevarestyrelsen alligevel varen.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Kolberg Kød ApS har en slagterbutik i Slagelse. Derudover leverer slagteriet kød til restauranter, efterskoler, kantiner og storkøkkener.

Det pågældende parti er blevet solgt omkring 13. til 19. september. Det har sidste udløbsdato 19. september.

Slagteren er en lokal slagter, så advarslen gælder både private forbrugere samt større aftagere.

Såfremt nogen af disse har gemt noget af rullepølsen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at den kasseres.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx