07/09-17 09:41

Herlev indleder ishockeysæsonen med fire minuspointHerlev indleder ishockeysæsonen med fire minuspoint

Efter en økonomisk rekonstruktion er Herlevs ishockeyherrer fratrukket fire point inden sæsonstarten fredag.

Herlev. Herlev Eagles begynder sæsonen i den bedste danske ishockeyrække med fire minuspoint.

Det meddeler Danmarks Ishockey Union (DIU) torsdag morgen - dagen inden sæsonstarten.

Herlev meldte i august ud, at ishockeyklubben var under økonomisk rekonstruktion. Og det koster en straf.

- Denne rekonstruktion er nu sat i værk og accepteret af DIU's licensudvalg, der til gengæld - i henhold til turneringsparagrafferne - trækker Herlev fire point i tabellen, skriver DIU.

Det betyder, at Herlev løber på isen til første turneringskamp fredag hjemme mod Hvidovre Fighters med minus fire point.

Herlev har været økonomisk udfordret af svingende sponsoraftaler og sportslige resultater de seneste år.

I august søgte Herlev om en rekonstruktion ved Sø- og Handelsretten for at redde sig.

Redningen indebar, at kreditorerne kun vil modtage 25 procent af deres tilgodehavender.

Bestyrelsen og frivillige har etableret sponsoraftaler, aktiviteter samt tilskudsaftaler, så driften for den kommende sæson er sikret, forklarede klubben i august.

Klubben forventede ved den lejlighed, at rekonstruktionen falder på plads 13. september.

I træningskampene er det gået godt for Herlev, som har vundet fire ud af fire kampe i august. Det er blandt andet blevet til to sejre over DM-sølvvinderne fra Gentofte Stars.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx