10/09-17 03:06

Opfølger til gigantorkan ventes at miste noget af pustenOpfølger til gigantorkan ventes at miste noget af pusten

Orkanen Jose ventes at aftage i styrke. Natten til søndag har orkanen vindhastighed på 230 kilometer i timen.

Miami. Orkanen Jose, der følger i hælene på gigantorkanen Irmas ødelæggende rute gennem øer i Caribien og mod USA, ventes at aftage i intensitet søndag og mandag.

Det oplyser USA's nationale orkantjeneste, NHC, ifølge Reuters.

Jose ligger natten til søndag dansk tid omkring 135 kilometer nord for øgruppen Leeward.

Orkanen har kurs mod Puerto Rico med middelvindhastigheder på 230 kilometer i timen.

Det placerer den i den ekstrem farlige kategori 4 på skalaen Saffir-Simpson. Hvor meget den forventes at aftage, oplyser NHC ikke.

Samtidig nærmer Irma sig Florida. Orkanen ventes at kommer ind over delstatens sydlige områder søndag morgen lokal tid.

Mange beboere på de caribiske øer, som Irma har trukket et spor af ødelæggelser hen over, er på fiskebåde og færger flygtet af frygt for Jose, skriver The Guardian.

- Man skal ikke være raketforsker for at vide, at yderligere ødelæggelser er nært forestående, siger Frankie Thomas, politiinspektør på Antigua og Barbuda.

Koraløen Barbuda rager bare 38 meter over havoverfladen. Irma har ifølge myndighederne smadret omkring 90 procent af alle boliger.

Fredag blev de 1400 beboere beordret evakueret til naboøen Antigua.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx