08/05-18 22:40

Assad-tro styrker i Damaskus angrebet af fly og missilerAssad-tro styrker i Damaskus angrebet af fly og missiler

Israel har angrebet styrker, der støtter Syriens præsident Assad, hævder styrkerne selv på syrisk stats-tv.

Damaskus. Israel har tilsyneladende angrebet en militærbase nær Syriens hovedstad, Damaskus, med luftangreb og missiler.

Det oplyser lederen af styrkerne i basen, som kontrolleres af styrker, der støtter Syriens præsident Bashar al-Assad. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Israel nægter ifølge AP som vanligt at be- eller afkræfte anklagen.

Al-Assad får blandt andet støtte i den syriske borgerkrig fra Iran. Det gør angrebets timing bemærkelsesværdig, da det kommer samme aften som USA har trukket sig ud af en aftale om Irans atomprogram.

Israel har rost USA's beslutning, mens Iran har talt dunder mod beslutningen.

- I månedsvis har Iran flyttet våben til dets styrker i Syrien med henblik på et angreb på Israel, sagde Benjamin Netanyahu i sin kommentar til USA's beslutning.

Kort før USA's præsident, Donald Trump, offentliggjorde den amerikanske beslutning, satte Israel sine styrker i Golanhøjderne nær grænsen til Syrien i højeste beredskab.

Derudover blev reservister indkaldt til den israelske hær. Ifølge Reuters har det israelske militær oplyst, at indkaldelserne kommer efter, at der er observeret "uregelmæssig aktivitet" af iranske styrker i Iran.

9. april blev syv iranske militærfolk dræbt af et lignende angreb. Iran anklagede Israel for at stå bag og svor at give igen.

Tirsdag blev indbyggere for første gang under borgerkrigen i Syrien forberedt på at søge i sikkerhed i beskyttelsesrum, skriver israelske medier ifølge Reuters.

Golanhøjderne blev indtaget af Israelske styrker i 1967 under Seksdagskrigen. Området er siden blev annekteret af Israel uden international anerkendelse.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx