28/04-18 17:13

Flugten fra Det Svenske Akademi forsætter - nyt medlem gårFlugten fra Det Svenske Akademi forsætter - nyt medlem går

Fredag meddelte svenske myndigheder, at de nu undersøger Det Svenske Akademi for økonomisk kriminalitet.

Stockholm. Krisen fortsætter i Det Svenske Akademi. Lørdag har akademiet udsendt en pressemeddelelse om, at endnu et medlem udtræder.

Denne gang er der Sara Stridsberg, skriver svenske SVT.

Stridsberg er det sjette medlem, der forlader akademiet på bare en måned. Dermed er nu kun 10 ud af 18 pladser i akademiet besat.

Hun har tidligere sagt, at hun overvejede at træde ud af akademiet.

Alligevel ærgrer beslutningen Det Svenske Akademi, der erkender, at det lige nu står over for et gevaldigt oprydningsarbejde.

- Vi beklager virkeligt Sara Stridsbergs beslutning om at forlade Akademiet. Vi befinder os i et oprydningsarbejde, og hendes kræfter havde været værdifulde, skriver akademiets midlertidige leder, Anders Olsson, i en kommentar til nyhedsbureauet TT.

Det Svenske Akademi er et af Sveriges største kulturinstitutioner og står for den årlige uddeling af Nobels litteraturpris.

Den voldsomme uro omkring akademiet, har dog fået akademiet til at overveje at droppe uddelingen i år. Det sagde Anders Olsson onsdag til Sveriges Radio (SR).

Krisen i akademiet er opstået, efter at en række sexanklager er blevet rettet mod teaterinstruktøren Jean-Claude Arnault, husbond til et nu fratrådt medlem af akademiet.

Flere medlemmer af akademiet er blevet beskyldt for at have haft viden om sexkrænkelserne, ligesom det er afsløret, at akademiet har givet økonomisk støtte til Jean-Claude Arnault.

Desuden er Arnault beskyldt for i flere tilfælde at have lækket navne på modtagere af litteraturprisen til pressen.

Fredag meddelte de svenske myndigheder for efterforskning af økonomisk kriminalitet, at den har indledt en forundersøgelse mod akademiet for mistanke om økonomisk kriminalitet, skriver SVT.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx