24/04-18 12:15

Regeringen vil lave smal aftale om stopprøver med DFRegeringen vil lave smal aftale om stopprøver med DF

Det har ikke været muligt at finde et bredt flertal for stopprøver for børn med udenlandsk baggrund.

København. Regeringen har ifølge Berlingske opgivet at lave en bred aftale om stopprøver i folkeskolen som en del af sit ghettoudspil.

I stedet forsøger man at danne flertal med Dansk Folkeparti.

- Hvis de andre partier ikke er klar, må vi gå til DF, som har bakket op hele vejen og udvist en helt anderledes konstruktiv tilgang til forhandlingerne, siger Merete Riisager til Berlingske.

Regeringen har som et led i sit ghettoudspil foreslået, at man indfører danskprøver for elever i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene bor i udsatte boligområder.

Hvis et barn efter at have modtaget sprogstimulering ikke består en ny prøve, kan det ikke få lov at fortsætte i 1. klasse og må gå børnehaveklassen om.

Uenigheden blandt partierne, der indgik det gældende skoleforlig, drejer sig om, hvorvidt det skal være op til forældrene, om barnet kan fortsætte.

Merete Riisager skal ifølge Berlingske mødes 13.30 tirsdag med Dansk Folkeparti for at forhandle en aftale på plads.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bag kulisserne: Flere partifæller...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx