05/01-18 21:37

Kvinder anklager Oscar-vinder for sexchikaneKvinder anklager Oscar-vinder for sexchikane

64-årig Oscar-belønnet canadisk instruktør beskyldes for voldtægt og sexovergreb af flere kvinder.

New York. Den Oscar-belønnede filminstruktør, manuskriptforfatter og producent Paul Haggis er blevet sagsøgt for voldtægt. Herefter er yderligere tre kvinder stået frem med anklager om sexkrænkelser mod ham, skriver AP.

En af de kvinder, der senest har fremsat beskyldninger mod instruktøren, siger, at Haggis tvang hende til oralsex, hvorefter han voldtog hende.

Og en anden af kvinderne, der er stået frem efter sagsanlægget, siger til AP, at det lykkedes hende at flygte. Men at Haggis havde sagt, "jeg er nødt til at være inde i dig".

Den 64-årige Haggis afviser beskyldningerne gennem sin advokat.

- Han har ikke voldtaget nogen, siger advokat Christine Lepera.

Advokaten har tidligere afvist beskyldningerne i sagsanlægget. Haggis har kaldt et krav om en erstatning på ni millioner dollar for at undgå en retssag for "afpresning".

Haggis har skrevet filmmanuskriptet til de Oscar-belønnede film "Million Dollar Baby" og "Crash".

Han skrev og instruerede filmen "Crash", som modtog hele tre Oscars.

Der blev rejst sag mod Haggis 15. december på Manhattan af en kvinde ved navn Haleigh Breest. De tre andre kvinder tog efterfølgende kontakt til Breests advokater i New York.

Sagen vækker opsigt på et tidspunkt, hvor en intens debat om sexchikane finder sted i mange lande, og hvor kvinder mange steder i verden deler deres oplevelser med krænkelser og overgreb på de sociale medier.

#metoo-kampagnen startede i oktober i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb begået af den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Over en million danskere ramt i...
bt.dk
Lille studie: Kvinder kan få orgasmen...
bt.dk
Signe Molde og ægtemanden har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx