14/10-17 13:49

Syriske styrker har indtaget byen Mayadeen fra ISSyriske styrker har indtaget byen Mayadeen fra IS

Syriens hær har genindtaget Mayadeen, som var en af de sidste byer under IS-kontrol i det østlige Syrien.

Beirut. Statslige syriske medier skriver, at regeringsstyrker har indtaget byen Mayadeen fra den yderliggående islamistgruppe Islamisk Stat. Medierne citerer kilder i militæret for oplysningerne.

Ifølge de statslige medier arbejder regeringsstyrkerne nu på at fjerne landminer i byen. Den ligger i Deir al-Zor-provinsen i det østlige Syrien.

Den syriske regeringshær rykkede med støtte fra russiske fly tidligere i oktober ind Mayadeen. Byen er en af de sidste byer under IS-kontrol i den østlige del af landet.

Islamisk Stat vandt kontrol over Mayadeen i 2014, men gruppen har i de seneste uger været under tiltagende pres fra de syriske regeringsstyrker og deres allierede.

Syriens hær og allierede styrker brød i begyndelsen af september Islamisk Stats næsten tre år lange belejring af den østlige by Deir al-Zor nær grænsen til Irak.

Området har siden 2015 været delt mellem Islamisk Stat og regeringsstyrkerne.

Hærens fremmarch er endnu en triumf for præsident Bashar al-Assad, hvis styrker er rykket frem på mange fronter mod Islamisk Stat og andre oprørsgrupper.

De syriske styrker og deres allierede militser har fået massiv støtte af det russiske luftvåben.

Mayadeen ligger ved vestbredden af Eufrat - mellem provinshovedstaden Deir al-Zor og grænsen til Irak.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx