11/04-18 16:56

Politirazzia mod skiskydningsforbund rammer også NorgePolitirazzia mod skiskydningsforbund rammer også Norge

Den Internationale Skiskydning Unions (IBU) hovedkvarter har været udsat for en politirazzia.

Oslo. Tirsdag blev Den Internationale Skiskydning Union (IBU) udsat for en politirazzia i Østrig, og onsdag kom turen så til Norge.

Det oplyser det norske medie NRK ifølge nyhedsbureauet NTB.

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) bekræfter i en mail til NRK, at razziaen i Østrig og i Norge skyldes dopingmistanke.

- Wada bekræfter, at spørgsmålet er knyttet til doping, men vi vil ikke kommentere noget ud over dette, skriver kommunikationschefen i Wada, James Fitzgerald, i en mail til NRK.

Det oplyses ikke, hvor i Norge, der er foretaget en razzia, men tirsdag slog det østrigske politi til i IBU's hovedkvarter i Salzburg.

Ifølge AP har politiet været optaget af Nicole Resch, der er generalsekretær i IBU samt norske Anders Besseberg, der har været i spidsen for IBU siden 1993.

IBU bekræfter også på sin hjemmeside, at det er Resch og Besseberg, der har politiets interesse.

Ifølge IBU har Nicole Resch anmodet om orlov på grund af politiefterforskningen, mens 72-årige Anders Besseberg ikke har givet lyd fra sig, meddeler NTB.

Ifølge NRK er økonomiske kriminalitet også en del af efterforskningen og razziaerne.

Tidligere onsdag langede den russiske whistleblower Grigory Rodchenkov hårdt ud efter IBU.

- I skiskydning bliver blodpas-systemet manipuleret og saboteret, siger Rodchenkov til NRK.

Grigory Rodchenkov er tidligere chef for Ruslands antidoping-laboratorium. Han lever i dag i eksil i USA, efter at han har afsløret omfattende dopingsnyd i Rusland.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Nyt forslag fra DF: Det er logik for...
bt.dk
Boligsælgere kræver mere: De...
bt.dk
FCM-træner med hård kritik: 'Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx