21/07-17 17:21

Brøndby henter svensk U21-landsholdsspillerBrøndby henter svensk U21-landsholdsspiller

Brøndby har længe ønsket at tilknytte Simon Tibbling, og fredag blev en femårig kontrakt offentliggjort.

København. Den svenske U21-landsholdsspiller Simon Tibbling er klar til at tørne ud i Alka Superligaen for Brøndby IF.

Det bekræfter Brøndby på sin hjemmeside.

Den 22-årige midtbanespiller har indgået en femårig aftale med Brøndby og forlader dermed hollandske FC Groningen.

Brøndby har længe ønsket at tilknytte Simon Tibbling.

- Simon har været en eftertragtet spiller i dette transfervindue, så at han vælger at komme til Brøndby IF på en lang kontrakt understreger, at han har en stor tiltro til vores måde at gøre tingene på herude.

- Han er en spiller, der arbejder hårdt for holdet og tror på, at de bedste resultater kommer gennem et stærkt fællesskab, og det har vi gennem mange år vist, at dét er noget, vi har i Brøndby, siger sportsdirektør Troels Bech.

Simon Tibbling har spillet 62 ungdomslandskampe for Sverige, og han træner mandag med i Brøndby for første gang.

Svenskerne er berettiget til at spille med i kvalifikationen til Europa League for Brøndby.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Mand død efter redningsaktion i Nordsøen
bt.dk
Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx