21/12-17 02:39

Fodboldlegenden Sammer tjente som agent for østtyske StasiFodboldlegenden Sammer tjente som agent for østtyske Stasi

Den tidligere Borussia Dortmund-stjerne var som ung koblet til en enhed i det østtyske sikkerhedspoliti.

Berlin. Den tidligere tyske topspiller Matthias Sammer aftjente sin østtyske værnepligt i en enhed, der var koblet til det berygtede østtyske sikkerhedspoliti, Stasi.

Det forklarer den tidligere stjernespiller til det tyske medie Bild, der onsdag konfronterede ham med, at hans navn var dukket i gamle Stasi-dokumenter.

Sammer slår dog fast, at han aldrig var spion.

- Der var et pres på at deltage, og det var umuligt at undslippe, siger den nu 50-årige Sammer til Bild.

Han spillede 23 landskampe for Østtyskland, før han optrådte 51 gange for det forenede Tyskland.

- Det var åbenlyst en trist pligt og en del af et ondt system, men vi havde intet valg, siger Sammer.

En ung Matthias Sammer var som 19-årig professionel fodboldspiller for Dynamo Dresden, og det var her, han blev indlemmet i Stasi.

- Alle spillerne i Dynamo Dresden var koblet til et regiment. På den måde kunne man undgå aktive militære pligter, siger Sammer.

Han siger også, at han kun var indlemmet i enheden, men ikke var aktiv.

- Jeg har aldrig set et våben eller deltaget i nogen træningsøvelser, siger Sammer.

Matthias Sammers far, Klaus, var også østtysk fodboldspiller.

Han spillede alle kvalifikationskampe for landet før OL i 1972 og VM i 1974, men han blev ikke indlemmet i truppen til turneringerne, fordi han nægtede at melde sig ind i det regerende socialistparti.

I 90'erne var Matthias Sammer en af de bedste forsvarsspillere i verden.

Han var drivkraften bag Borussia Dortmunds Champions League-titel i 1997 og Tyskland EM-sejr i 1996, hvor han blev kåret som turneringens bedste spiller.

Sammer vandt desuden Ballon d'Or og titlen som Europas bedste fodboldspiller samme år.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Disse tre huse koster under 100.000...
bt.dk
Sexrådgiver får ofte samme spørgsmål:...
bt.dk
Gravid politiker sender Nye...
bt.dk
Taxa-firma leder efter kunde: Kender...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx