01/12-17 14:51

Klavs Bruun lader en plads stå åben i sin VM-trupKlavs Bruun lader en plads stå åben i sin VM-trup

Hverken Trine Østergaard eller Stine Bodholt er blevet skrevet ind i kvindelandsholdets VM-trup.

Oldenburg. Det danske kvindelandshold kommer til at indlede håndbold-VM med kun 15 spillere i truppen.

I stedet for at fylde op med de tilladte 16 navne har landstræner Klavs Bruun Jørgensen valgt at lade en plads stå fri.

Det skyldes, at det er usikkert, hvornår Trine Østergaard og Stine Bodholt bliver klar til at spille.

Østergaard og Bodholt er sammen med stregspilleren Rikke Iversen endnu ikke skrevet ind i truppen. Det er til gengæld Østergaards hasteindkaldte afløser, Simone Böhme.

Der er ingen afklaring på, hvornår Trine Østergaard er kampklar efter den skulderskade, hun pådrog sig i testkampen mod Sverige i lørdags.

- Det går sådan set fint i forhold til det arbejde, som fysioterapeuten laver. Hvornår vi vil sætte Trine i kamp igen, kan jeg ikke sige.

- Der er ikke lige nu en deadline, og vi vil foreløbig ikke lægge os fast på noget, siger Klavs Bruun Jørgensen på fredagens pressemøde i Tyskland.

Danmark indleder VM mod Montenegro lørdag aften.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx