18/10-17 22:35

Sænket kriminel lavalder fik færre 14-årige ud af kriminalitetSænket kriminel lavalder fik færre 14-årige ud af kriminalitet

Da 14-årige blev stillet for en dommer, faldt chancerne for en uddannelse og en vej ud af kriminalitet.

København. I 2010 sænkede VK-regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. For de 14-årige, der dermed skulle for en dommer, blev vejen ud af kriminalitet og til skolebøgerne længere.

Det viser en registerundersøgelse ifølge avisen Information.

Undersøgelsen kommer fra en række forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og Aarhus School of Business og Social Sciences (BSS).

Blot to år efter vedtagelsen blev den kriminelle lavalder hævet igen af SRSF-regeringen.

Men forskerne har studeret, hvilke konsekvenser det har haft for de 14-årige, som blev påvirket af sænkelsen i de to år.

Det er blandt andet målt, hvor ofte 14-årige, der kom for en dommer, begik ny kriminalitet sammenlignet med 14-årige før sænkelsen.

Her var de 14-årige, der havde været i kontakt med retssystemet, mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet. Den del af undersøgelsen var forbeholdt 14-årige, der havde begået overtrædelser af straffeloven.

Ligesom vejen ud af kriminalitet blev længere, blev der også længere til skolebøger.

Færre af de 14-årige blev indskrevet i niende klasse, og karaktererne blev lavere, hvis de havde været i forbindelse med retssystemet.

Ifølge professor Anna Piil Damm fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS, er konklusionen klar:

- Det ser på baggrund af vores resultater ud til, at et system med mindre indblanding fra de retlige myndigheder er at foretrække, hvis man vil mindske kriminaliteten blandt børn og unge – og sikre dem en skolegang, siger hun til Information.

Anna Piil Damm forklarer, at forskerne i undersøgelsen har sammenlignet med kontrolgrupper af 14-årige før reformen, og at de har taget højde for de unges kriminalitetshistorie, alder på gerningstidspunktet og forældreforhold.

- Vi sammenligner kun dem, der ligner hinanden til forveksling. Og selv om vi kun kan følge dem ud fra data til 9. klasse, ved vi allerede fra forskning, at en manglende eller dårligere 9.-klasseseksamen reducerer sandsynligheden for en ungdomsuddannelse.

- Så vi formoder, det har haft længerevarende konsekvenser for de her unge, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx