07/07-17 08:57; Opdateret: 07/07-17 09:28

Tyrkisk minister får hollandsk nej til at holde mindetaleTyrkisk minister får hollandsk nej til at holde mindetale

Amsterdam. Politikere i Holland har fredag besluttet, at Yildirim Turgul Türkes, der er tyrkisk vicepremierminister, ikke er velkommen i landet.

Den tyrkiske minister havde ellers planlagt at deltage i en ceremoni, der minder ofrene for et kupforsøg i Tyrkiet for et år siden. Det skriver en række hollandske medier.

Mindehøjtideligheden finder sted tirsdag i byen Apeldoorn, der ligger øst for Amsterdam. Bag arrangementet står gruppen Unionen af Europæiske Tyrkiske Demokrater, der havde inviteret Türkes som gæst.

Planen var, at Türkes skulle holde en tale ved begivenheden. Men det er altså nu blevet forhindret af politikerne i Holland.

Dermed har hollænderne endnu en gang blokeret for, at en tyrkisk minister kan rejse ind i landet.

Tidligere på året blev to ministre afvist. De ville føre valgkamp i Holland i forbindelse med en afstemning om at ændre forfatningen i Tyrkiet. Det fik præsident Recep Tayyip Erdogan til at rase mod regeringen i Holland.

Også Tyskland afviste at lade tyrkiske ministre føre valgkamp.

I en udtalelse fra det hollandske udenrigsministerium fredag lyder det, at et besøg af Türkes eller andre fra det tyrkiske parlament er uønsket "set i lyset af vores landes nuværende forhold."

I april kunne den hollandske tv-station NOS rapportere, at op mod 100 hollændere med tyrkisk baggrund blev forhindret i at forlade Tyrkiet efter at have været på ferie eller familiebesøg i landet.

De kunne i første omgang ikke få lov til at rejse ud af landet, fordi de blev beskyldt for offentligt at have udtrykt kritik af Erdogan eller støtte Gülen-bevægelsen, der ifølge Erdogan stod bag kupforsøget for et år siden.

Kupforsøget den 15. juli sidste år blev forpurret af præsident Erdogans støtter.

Siden har myndighederne i Tyrkiet anholdt og sat titusinder af modstandere, herunder medlemmer af oppositionspartier, journalister og dommere.

Erdogan har også indskrænket friheden for pressen. Disse tiltag har ført til kritik fra det internationale samfund.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Otte år gammel artikel kommer...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Brand i ejendom i København: Bygning...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx