23/04-18 00:11; Opdateret: 23/04-18 00:47

Frankrig vil tillade tilbageholdelse af migranter i 90 dageFrankrig vil tillade tilbageholdelse af migranter i 90 dage

Nationalforsamlingen har stemt for at forlænge tilbageholdelsesperioden. Nu sendes forslaget til Senatet.

Paris. Frankrigs nationalforsamling har søndag aften stemt for en kontroversiel immigrationslov, der har blotlagt en hidtil uset splittelse i præsident Emmanuel Macrons parti, La République En Marche (LREM).

Loven betyder blandt andet, at migranter, der venter på at blive udvist, kan tilbageholdes af myndighederne i op mod 90 dage. Hidtil har det været 45 dage.

Lovforslaget blev godkendt af Nationalforsamlingen med 228 stemmer for og 139 imod. 24 undlod at stemme, skriver nyhedsbureauet dpa.

Nu sendes forslaget videre til debat i det franske parlaments andet kammer, Senatet, hvor centrumhøjre-oppositionen har flertal.

Ifølge præsident Macrons regering er loven nøglen til at sikre, at flygtninge får en bedre modtagelse i Frankrig. Samtidig vil regeringen sikre, at illegale migranter bliver udvist.

Men forslaget har skabt sjældent stor uenighed i Macrons egne rækker. Således stemte mindst et medlem af det unge centrumparti LREM søndag imod forslaget om en forlængelse af tilbageholdelsesperioden. Flere medlemmer undlod af stemme.

- Det vigtigste for mig er, at jeg er i stand til at udføre mit arbejde. Og en del af mit arbejde går ud på at stemme for en retfærdig lovgivning, siger LREM-medlem Sonia Krimi, der stemte imod forslaget.

Flere kritikere mener, at loven bør forbyde frihedsberøvelse af børn.

Andre bestemmelser reducerer asylansøgeres frister for eksempelvis at appellere beslutninger.

Omvendt indeholder lovforslaget også foranstaltninger, som skal gøre det lettere for anerkendte flygtninge at blive familiesammenført.

I tilføjelse lover den franske regering mere hjælp til anerkendte flygtninge i form af boliger, sprogkurser og beskæftigelse.

Ligeledes vil regeringen gøre det nemmere for mindreårige at få asyl, ligesom den har et erklæret mål om at halvere behandlingstiden.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Ny minister overhaler V-top: Er han...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx