17/05-18 17:39

Telebranchen: Forlig lægger nødvendigt pres på kommunerneTelebranchen: Forlig lægger nødvendigt pres på kommunerne

En kommune har krævet 240.000 kroner i jordleje til mobilmast, mens en anden har krævet nul kroner.

København. Regeringen er torsdag blevet enig med samtlige partier i Folketinget om et nyt teleforlig, der opdaterer det gamle fra 1999.

Foruden bedre mobil- og bredbåndsdækning betyder det et øget pres på kommunerne, der skal fjerne barrierer for udbygning af mobilnettet, så der kan komme bedre dækning i hele landet.

Det glæder telebranchen og erhvervsorganisationer, som mener, at dækningen ikke er god nok i de tyndt befolkede dele af landet. I Dansk Industri er der tilfredshed.

- En af barriererne for bedre dækning i hele landet er de kommunale vilkår for opsætning af master og nedgravning af kabler. I dag er vilkårene vidt forskellige fra kommune til kommune, siger direktør for DI Digital Lars Frelle-Petersen i en skriftlig kommentar.

Rudersdal har for eksempel krævet 240.000 kroner i jordleje til en mobilmast, mens Odsherred har tilbudt jordleje til 0 kroner.

I det nye forlig opfordres kommunerne til en standardiseret sagsbehandling, at definere servicemål og hurtigere procedure for mindre gravearbejde.

Samt at fastsætte en rimelig masteleje.

- Det er vigtigt, at der nu skabes helt klare rammer for, hvordan kommunerne kan agere på teleområdet.

- Det vil fjerne den usikkerhed, der har været på området de senere år, siger Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group, i en skriftlig kommentar.

Kommunerne skal samtidig være opmærksom på, at de har en stor opgave i at sikre mere smidige regler for gravearbejdet i forbindelse med etablering af fibernet og anden digital infrastruktur.

Det mener Dansk Erhverv.

- Erfaringerne viser, at i de kommuner hvor efterspørgslen efter fibernet er størst, og barriererne for nettets udbredelse er lavest, ja der søger gravemaskinerne i høj grad hen, siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, i en kommentar.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne har ikke set...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx