07/12-17 17:42

To Mærsk-ansatte i alvorlig ulykke på boreplatformTo Mærsk-ansatte i alvorlig ulykke på boreplatform

To ansatte er i helikopter blevet fragtet væk fra en boreplatform i Nordsøen efter en ulykke.

København. To ansatte ved Maersk Drilling har torsdag været i en ulykke på en olieboreplatform i Tambar-feltet i Nordsøen. Ulykken skete klokken 12.10.

Det skriver Maersk Drilling i en pressemeddelelse.

Maersk Drilling kan torsdag eftermiddag ikke oplyse nationaliteten på de ansatte eller sige noget om deres tilstand.

I pressemeddelelsen står der, at den ene ansatte faldt i havet. Vedkommende er blevet fragtet væk fra boreplatformen af en redningshelikopter og har modtaget akut lægehjælp.

Den anden ansatte blev først behandlet på stedet og er senere blevet fløjet til behandling med en anden helikopter.

Ifølge den norske avis Stavanger Aftenblad fik den ansatte en genstand ned over sig.

Boreplatformen udfører i øjeblikket arbejde for selskabet Aker BP.

- En person faldt i havet og blev samlet op af en båd ved boreplatformen. Der arbejdes nu på at bringe de to involverede i land, og vi har indført alle mulige ressourcer for at passe på de to, men jeg kan ikke sige noget om deres tilstand lige nu, siger pressechef i Aker BP Ole Johan Faret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx