01/11-17 12:52

Britisk finanssektor mister måske 75.000 job ved brexitBritisk finanssektor mister måske 75.000 job ved brexit

Bank of England siger, at 10.000 job kan gå tabt i landets finansielle sektor på den første dag efter brexit.

London. Antallet af job, som kan gå tabt i Storbritanniens finansielle sektor i forbindelse med brexit, er formentlig på omkring 75.000, siger Sam Woods fra Bank of Englands ledelse.

The Bank of England, som er Storbritanniens centralbank, siger, at 10.000 job kan gå tabt i landets finansielle sektor på den første dag efter brexit.

Sam Woods, som er viceguvernør i centralbanken, siger, at han venter at se to procent af arbejdsstyrken i bankverdenen og forsikringsbranchen forsvinde. I London forudser han, at det vil være tre procent.

Han henviser til et nyligt studie udført af konsulentfirmaet Oliver Wyman, som siger, at mellem 65.000 og 75.000 job i alt kan gå tabt i Storbritanniens finanssektor.

- Dette er inden for de plausible scenarier, siger Woods.

Mange firmaer i den finansielle sektor er dybt bekymrede for følgerne af Storbritanniens exit fra EU, som skal ske i marts 2019.

Medlemskabet af EU har givet firmaerne muligheden for automatisk at sælge deres produkter på tværs af EU's grænser, og London er blevet det finansielle centrum og den store hovedstad for mange internationale firmaer.

Men blandt andre Lloyd Blankfein, som er topchef i den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, har tydeligt sagt, at hans firma måske flytter størstedelen af alle aktiviteter til det tyske finanscentrum i Frankfurt.

Andre firmaer er allerede ved at udvikle nødplaner, som de måske vil gøre brug af, hvis det kommer til et kaotisk brexit.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx