05/07-17 12:20; Opdateret: 05/07-17 17:04

Belgisk politi anholder fire og finder kalasjnikov og vesteBelgisk politi anholder fire og finder kalasjnikov og veste

Bruxelles. Mindst to personer i Belgien var i færd med at planlægge et angreb, før de blev anholdt onsdag morgen.

Det oplyser en kilde tæt på efterforskningen ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Kilden, der ønsker at være anonym, siger, at mindst to anholdte mænd i en aktion onsdag morgen er mistænkt for at lægge planer om et angreb.

I alt fire personer blev anholdt, da belgisk politi slog til i en aktion og gennemførte seks ransagninger i Anderlecht i den sydvestlige del af Bruxelles.

Der var tale om en antiterroraktion koordineret med fransk politi. Betjente i Frankrig pågreb samtidig en 42-årig mand i en forstad til Lille.

Der blev i aktionen fundet skydevåben af typen kalasjnikov, ammunition og skudsikre veste, rapporterede den belgiske kanal RTBF tidligere onsdag.

Politiet i den belgiske hovedstad efterforsker ifølge kanalen, om disse våben og deres ejermænd måske har forbindelse til to angreb i Bruxelles 22. marts 2016. Her blev flere end 30 blev dræbt.

Aktionen er led i en efterforskning af motorcykelgruppen Kamikaze Riders. Det fortæller en talsmand for politiet.

Medlemmer af Kamikaze Riders er tidligere blevet dømt efter belgisk terrorlov.

En af de dømte fra gruppen fik i 2016 en straf på seks års fængsel for at være medlem af en terrororganisation. Ifølge AFP's unavngivne kilde er de to personer mistænkt for at planlægge et angreb brødre til denne mand.

Efterforskningen af angrebene sidste forår mod Bruxelles' lufthavn og metro er ikke slut. Der foretages løbende ransagninger og afhøringer.

I april blev to formodede jihadister anholdt i Spanien. De var til stede i lufthavnen under angrebet i Bruxelles, rapporterer AFP.

Mændene nægtede at have haft noget med angrebet at gøre. Men de erkendte, at de havde været i lufthavnen på det pågældende tidspunkt.

De har fortalt, at de under deres besøg i Belgien mødtes med et familiemedlem til de to brødre, der stod bag selvmordsbomber i lufthavnen og metroen.

Angrebene i Bruxelles har forbindelse til den samme celle i Islamisk Stat, der også menes at stå bag angreb i Paris i november 2015.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Alvorlig ulykke i forlystelse: Casper...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx