18/03-18 11:31

45-årig mister livet ved brand i Odsherred45-årig mister livet ved brand i Odsherred

En mand var alene hjemme, da der udbrød brand i hans hus i Odsherred. Det lykkedes ikke at redde hans liv.

Holbæk. En 45-årig mand har søndag morgen mistet livet ved en brand i et hus i Nørre Asmindrup i Odsherred.

Han blev reddet ud af huset og kørt til Holbæk Sygehus, hvor lægerne erklærede ham død, oplyser vagtchef Thomas Jørgensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

Alarmen om branden kom søndag morgen klokken 08.19.

Manden var alene hjemme, og brandvæsnets røgdykkere fik ham reddet ud af huset. Han var allerede da i livløs tilstand, og det lykkedes ikke at redde hans liv.

Brandårsagen er søndag formiddag endnu ikke klarlagt, men der er ifølge vagtchefen mistanke om, at rygning er årsagen.

Efter at ilden er slukket, er huset blevet dækket af, indtil brandteknikere kan komme til at undersøge stedet. Det kan de først, når brandtomten er kølet af.

- Vi har kun lige besigtiget stedet, det er stadig for varmt til, at teknikerne kan komme til, siger Thomas Jørgensen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åbenhjertig anklager om den brutale...
bt.dk
Bendtners klub i sorg:...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx