20/04-18 15:09

Mistænkt i kokainsag er udleveret fra SpanienMistænkt i kokainsag er udleveret fra Spanien

Vrøvl med pakning af kokain gav en dummebøde på 42.000 kroner, mener politiet.

København. Efter godt en uges ophold i et spansk fængsel har en 24-årig mand skiftet adresse til en dansk celle.

Fredag er manden af en dommer i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet frem til 18. maj i en sag om organiseret salg af kokain og om en dummebøde til en assistent i den ulovlige forretning.

11. april blev han anholdt af spansk politi på grund af en dansk efterlysning, og torsdag ankom han i selskab med betjente til lufthavnen i Kastrup.

Politiets specialenhed mod organiseret kriminalitet, Særlig Efterforskning Øst, mener, at han og en anden har styret en gruppe mænd, der solgte kokain i stort omfang. Mængden skal være næsten fem kilo.

Desuden beskyldes den 24-årige for at have slået hårdt ned på slinger i valsen blandt assistenterne, der deltog i arbejdet.

Således skal han have uddelt en straf - en dummebøde - på 42.000 kroner til en person, som havde ompakket salgsposer med kokain på en anden måde end aftalt.

Det var 10. april, at specialenheden i samarbejde med Københavns Politi foretog en stribe anholdelser. Dagen efter blev 11 unge i alderen fra 22 til 27 varetægtsfængslet.

Hvordan den 24-årige forholder sig til sigtelserne, har det ikke været muligt at få oplyst.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Unge hærger børnehaver: 'Det gør både...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx