Af Louise Petring - 31/03-18 10:39

DMI med nye oplysninger om snestormen: Her rammer uvejret allerede i dagDMI med nye oplysninger om snestormen: Her rammer uvejret allerede i dag

DMI varsler snestorm flere steder i landet lørdag.

Især Bornholm, Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster kan forvente op til ti centimeters sne.

»Der kommer allerede nedbør her i eftermiddagstimerne. Først som regn og så går det over i sne og slud,« siger Mette Wagner, vagthavende hos DMI og fortsætter.

»Det kommer til at klare op i løbet af søndagsdøgnet, og på grund af de store temperaturskift vi har, vil sneen hurtigt smelte igen.«

Resten af landet kan ikke forvente de store mængder sne, men derimod vil de lave temperature dominere over hele landet, hvor de om dagen vil veksle mellem 2 og 5 grader og om natten nå helt ned til frysepunktet.

Men lige som foråret lader til at have aflyst i år, kan det muligvis vende allerede i starten af næste uge.

»Det ser ud som om, varmen vil pumpe ind fra syd og sydvest, og varmen vil allerede kravle op til landet på tirsdag. Vi kan forvente temperature mellem fem og ti grader,« siger Mette Wagner.

Men det er heller ikke fordi, danskerne snart kan lægge vinterjakken på hylden.

»Hvis forår for nogle er 12 og 15 grader og skyfrit, så kan jeg ikke love noget,« siger Mette Wagner, som dog kan forsikre os om, at foråret vil komme før eller siden. Det er nemlig ikke unormalt, at april er vinterligt.

»Det er ikke atypisk, at der kommer snevejr i april måned. Og det er den samme diskussion hvert år. April er altid en måned, der er i tvivl om det er vinter, forår eller sommer. Det er en ustadig måned, hvor alt kan ske,« siger Mette Wagner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åbenhjertig anklager om den brutale...
bt.dk
Bendtners klub i sorg:...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx