28/11-17 09:43

Mærsk fordobler antallet af direktionsmedlemmerMærsk fordobler antallet af direktionsmedlemmer

A.P. Møller-Mærsk-koncernen har udvidet direktionen, så den nu omfatter seks i stedet for tre personer.

København. Magten rykker tættere sammen i en af Danmarks største virksomheder, A.P. Møller-Mærsk.

Her har man besluttet at udvide direktionen, der indtil videre har bestået af administrerende direktør Søren Skou, viceadministrerende direktør Claus V. Hemmingsen og finansdirektør Jakob Stausholm.

Med i denne kreds er nu også kommet Morten Engelstoft, der er chef for APM Terminals, Søren Toft, der er driftsdirektør i containerforretningen Maersk Line, og Vincent Clerc, der er kommerciel direktør.

Dermed har man også samlet de personer, der skal lede omstillingen af Mærsk fra at være en mere bredt funderet forretning til udelukkende at beskæftige sig med transport og logistik.

Indtil videre skrider processen med at strømline virksomheden fremad.

Koncernen har solgt dele af olieforretningen fra, og man er i fuld gang med at indlemme verdens syvendestørste containerrederi, Hamburg Süd, i forretningen.

Mærsk-koncernen indgik sidste år i december en aftale om at overtage Hamburg Süd fra den tyske Oetker-familie.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx