20/12-17 13:51

Bandemedlemmer fængslet for skud mod mand og hundBandemedlemmer fængslet for skud mod mand og hund

Tre personer blev onsdag varetægtsfængslet. De sigtes for drabsforsøg på en 25-årig mand i november.

Næstved. To Bandidos-medlemmer og en kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger for at have medvirket til drabsforsøg på en 25-årig mand.

Det oplyser anklager Mariam Khalil.

Drabsforsøget skete natten til 13. november, da bevæbnede gerningsmænd trængte ind i en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved. De ramte både den 25-årige mand og en hund. Manden overlevede, men hunden døde.

Fem blev efterfølgende anholdt, men kun tre blev krævet fængslet ved grundlovsforhøret i Retten i Næstved.

Det ene bandemedlem, en 26-årig mand, er sigtet for at have været en af to mænd, som trængte ind i lejligheden og skød. Den anden gerningsmand er på fri fod.

Det andet bandemedlem, der blev fremstillet onsdag, er en 33-årig mand. Han sigtes for at have tilskyndet til drabsforsøget, men han skal ikke have opholdt sig i lejligheden.

Kvinden var heller ikke til stede i lejligheden, men ifølge politiet var det hende, som skaffede våben.

Alle tre fængslede nægtede sig ved grundlovsforhøret skyldige, oplyser Mariam Khalil. De to mænd ville ikke afgive forklaring, mens kvinden gerne ville udtale sig.

Anklageren kan dog ikke fortælle, hvad hun har forklaret, da det foregik bag lukkede døre.

De to Bandidos-medlemmer vil tænke over, om de vil kære afgørelsen om fængsling.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand afgået ved døden efter voldsomt...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx