15/11-17 13:41

Svenske fodboldkvinder lander ny landsholdsaftaleSvenske fodboldkvinder lander ny landsholdsaftale

Efter mere end et års forhandlinger er spillerne blevet enige med Sveriges Fodboldforbund om en ny aftale.

Stockholm. Konflikten i svensk kvindefodbold er afblæst.

Efter mere end et års forhandlinger er det lykkedes spillerne at blive enige med Sveriges Fodboldforbund (SvFF) om en ny landsholdsaftale, der strækker sig til og med 2020.

- Jeg er stolt over, at vi er blevet enige med forbundet om en aftale, der giver svenske landsholdsspillere mulighed for fortsat at konkurrere om medaljer, siger målvogteren Hedvig Lindahl ifølge TT.

Landsholdet skabte i sidste weekend uro ved at boykotte den svenske fodboldgalla i skuffelse over, at en aftale ikke var kommet i hus.

Ved den lejlighed antydede en af spillerne, Caroline Seger, at det kunne blive aktuelt også at boykotte en testkamp mod Frankrig senere på måneden.

I så fald ville svenskerne havne i samme situation som det danske landshold, der fortsat ikke har en aftale på plads.

De danske spillere har boykottet landsholdssamlinger ved flere lejligheder i efteråret, hvor to kampe af samme årsag er blevet aflyst.

Først var det en udsolgt EM-revanchekamp mod Holland og siden en VM-kvalifikationskamp mod netop Sverige.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx