26/09-17 21:23

Diego Costa vender tilbage til Atlético ved årsskiftetDiego Costa vender tilbage til Atlético ved årsskiftet

Costa har indgået en aftale med sin tidligere klub, som modtager ham, når transferforbuddet udløber.

London. Angriberen Diego Costa vender tilbage til sin tidligere klub Atlético Madrid til nytår.

Det oplyser Costas nuværende arbejdsgiver, Chelsea, på sin hjemmeside.

Brasilianeren med det spanske pas har været med til at vinde to engelske mesterskaber i sine godt tre år i London-klubben, hvor han lavede 59 mål i 120 kampe.

I denne sæson har Costa dog ikke været i aktion og har end ikke været på klubbens træningsanlæg.

Ifølge engelske medier nægtede han at vende tilbage til klubben, efter at manager Antonio Conte i sommerpausen oplyste ham om, at han ikke længere var klubbens foretrukne angriber.

Costa har ønsket at vende tilbage til Madrid-klubben, hvor han skabte sig et navn i europæisk fodbold.

Når handlen først kan effektueres fra årsskiftet, skyldes det, at Atlético Madrid indtil da er udstyret med et transferforbud.

Onsdag aften mødes netop Atlético Madrid og Chelsea i gruppespillet i Champions League.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx