01/09-17 22:21; Opdateret: 02/09-17 00:01

Nicole Broch Larsen falder tilbage i PortlandNicole Broch Larsen falder tilbage i Portland

Nicole Broch Larsen kunne ikke leve op til sin første runde og faldt tilbage i LPGA-turnering i USA.

Portland. Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen kunne ikke helt holde niveauet, da hun fredag gik anden runde i LPGA-turneringen Cambia Portland Classic.

På hul 15 leverede danskeren en bogey, og på hul 18 måtte hun indkassere en dobbelt bogey.

Det betød, at Nicole Broch Larsen dalede fra en delt andenplads til en placering som delt nummer 11 på et tidspunkt, hvor en del spillere stadig ikke har færdiggjort anden runde.

Danskeren leverede også tre birdies på anden runde, som hun endte med at gå i 72 slag, som er banens par.

Torsdag gik Nicole Broch Larsen banen i 67 slag.

Turneringen føres i øjeblikket af Stacy Lewis fra USA, som er færdig med sin runde og samlet er gået ti slag under par.

Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen og Therese O'Hara er også med i turneringen.

De tre danskere ligger alle under den forventede cutgrænse, inden alle spillere er færdige.

Nanna Koerstz Madsen gik anden runde i 74 slag og samlet et slag over par som delt nummer 92. Therese O'Hara er ikke færdig endnu, mens Emily Kristine Pedersen samlet er otte slag over par efter en anden runde i 80 slag.

Nicole Broch Larsen blev i sidste uge delt nummer tre ved en anden LPGA Tour-turnering, Canadian Pacific Open i Ottawa.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx