16/08-17 20:48

Motorcyklist dræbt i venstresvingsulykkeMotorcyklist dræbt i venstresvingsulykke

En mandlig motorcyklist blev trukket ind under en bus, da han var i færd med at svinge til venstre.

Horsens. En 20-årig mandlig motorcyklist fra Skanderborg-området blev onsdag aften dræbt i en ulykke på Strandkærvej ved Beringsvej i Horsens.

Det oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Bybussen var i færd med at svinge til venstre fra Strandkærvej ad Beringsvej, da motorcyklisten af ukendte årsager forsøgte at overhale bussen venstre om.

- Motorcyklisten ramte siden af bussen, blev trukket ind under den og blev fastklemt. Han blev dræbt på stedet, forklarer vagtchefen.

Strandkærvej var spærret i knap to timer i forbindelse med ulykken.

Politi, ambulancer og redningsfolk blev kaldt til stedet kl. 18.18.

De pårørende til den dræbte 20-årige er underrettet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx