28/12-17 03:09

Overlevende fra dødsmarch i Filippinerne er død 100 årOverlevende fra dødsmarch i Filippinerne er død 100 år

Ramon Regalado undslap brutale japanske fangevogtere i 1942 under berygtet dødsmarch i Filippinerne.

San Francisco. En filippinsk mand, der under Anden Verdenskrig overlevede en berygtet "dødsmarch", er død.

Ramon Regalado blev 100 år.

Ifølge nyhedsbureauet AP blev Regalado et symbol på de tusindvis af filippinere, som ikke fik større anerkendelse for deres indsats side om side med amerikanske soldater i krigen mod de japanske styrker, som invaderede Filippinerne i Anden Verdenskrig.

Ramon Regalado var maskingeværskytte i et kompagni bestående af landsmænd under ledelse af USA's væbnede styrker.

I 1942 var han blandt omkring 75.000 amerikanske og filippinske soldater, der efter tre måneders hårde kampe på halvøen Bataan måtte overgive sig til japanerne.

Fangerne, hvoraf hovedparten var filippinere, blev derefter tvunget til at gå over 100 kilometer til krigslejre.

Turen til fods foregik under så umenneskelige forhold, at den siden blev kendt som Bataan Death March (dødsmarch, red.).

Det præcise antal døde kendes ikke, men tusindvis af soldater menes at være omkommet.

Brutale fangevogtere udsultede og tæskede de marcherende ifølge websiden history.com.

Fanger ude af stand til at holde sig på benene blev dræbt med stik fra bajonetter.

Men Ramon Regalado overlevede strabadserne og flygtede.

Han sluttede sig til en modstandsbevægelse og fortsatte kampen mod japanerne. Senere emigrerede han til San Francisco i USA.

Cecilia I. Gaerlan, leder af Bataan Legacy Historical Society, en forening til minde om ofrene, har kæmpet for at hædre Regalado og de mange, som oplevede marchen.

- Han personificerede virkelig egenskaberne hos den største generation og kærlighed for landet, siger hun i en kommentar til Regalados bortgang.

Filippinske og amerikanske styrker tilbageerobrede i februar 1945 halvøen Bataan, og hovedstaden Manila blev befriet få uger efter.

Efter afslutningen af Stillehavskrigen i 1945 blev general Homma Masahura, øverstkommanderende for Japans invasionsstyrker i Filippinerne, stillet for en amerikansk krigsret.

Han blev kendt ansvarlig for dødsmarchen og dømt som krigsforbryder. I 1946 blev han henrettet.

Ramon Regalado døde 16. december. I oktober blev han sammen med andre filippinske krigsveteraner hædret og tildelt en amerikansk udmærkelse.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Test din paratviden: Kan du komme ind...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx