09/11-17 15:27; Opdateret: 09/11-17 16:14

Reparationsarbejde formentlig skyld i brand i glasfiberbådReparationsarbejde formentlig skyld i brand i glasfiberbåd

Der gik ild i glasfiberbåd i Plejelt i Nordsjælland. Reparationsarbejde ligger formentlig bag, mener politiet.

Helsingør. Der gik torsdag eftermiddag ild i en båd i Plejelt, der ligger mellem Tikøb og Hornbæk. Båden lå på land, og ilden bredte sig til nogle nærliggende bygninger.

Lige omkring klokken 16.00 er branden nu slukket igen.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Det var formentlig i forbindelse med noget reparationsarbejde, at branden opstod, skriver politiet.

Røgen var giftig, og derfor opfordrede politiet beboere og andre i området til at søge indenfor og lukke døre og vinduer.

Båden var af glasfiber og indeholdt 300 liter benzin. Det, at båden var af glasfiber, gjorde røgen ekstra giftig, oplyste vagtchef Søren Bjørnestad tidligere.

Politiet fik anmeldelsen klokken 14.08. Godt en time senere oplyste politiet på Twitter, at fire personer er blevet undersøgt for røgforgiftning i forbindelse med branden. Der er ikke umiddelbart meldinger om andre tilskadekomne.

På grund af branden spærrede politiet i en periode Esrumvej i begge retninger mellem Plejeltvej og Bøtterupvej.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx