19/07-17 12:03

Leipzig afviser at sælge spiller for halv milliardLeipzig afviser at sælge spiller for halv milliard

Yussuf Poulsens klub, RB Leipzig, har ifølge ejeren afvist at sælge en spiller for 558 millioner kroner.

Leipzig. Den tyske bundesligaklub RB Leipzig, som råder over den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen, mangler tilsyneladende ikke penge.

Ifølge fodboldklubbens ejer, Dietrich Mateschitz, er et bud på 75 millioner euro (558 millioner kroner) på midtbanespilleren Naby Keita blevet afvist.

- Vi sælger ikke spillere, som stadig er på kontrakt bare for at tjene en masse penge.

- For nylig fik vi et tilbud på 75 millioner euro for Naby Keita. Det kommer ikke på tale. Han har stadig kontrakt, og den vil han fuldføre, siger Mateschitz til tyske Bild.

Østrigeren Mateschitz ejer store dele af energidrikkoncernen Red Bull, som er Leipzigs hovedsponsor.

Det var ifølge britiske medier Premier League-klubben Liverpool, som ville have fat i 22-årige Keita.

- At sælge ham vil ikke bare være et bevis på, at vi svigter vores fans. Det vil også være et forkert signal at sende til vores andre spillere såsom Timo Werner, som også er efterspurgt, siger Mateschitz.

Keita, som er landsholdsspiller for Guinea, har kontrakt med Leipzig frem til 2020.

Leipzig endte i sidste sæson på andenpladsen i Bundesligaen som nyoprykker. I denne sæson skal holdet spille med i Champions League.

Leipzig holder sig fortsat til planen om at hente unge og talentfulde spillere frem for store stjernenavne.

- Vi er ikke Manchester City, og det vil vi heller aldrig blive, siger Mateschitz.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Danske Lisbeth løsladt i Brasilien
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx