26/02-18 21:16

Socialpædagoger: Storkonflikt rykker nærmere efter brudSocialpædagoger: Storkonflikt rykker nærmere efter brud

Sammenbrud i de kommunale overenskomstforhandlinger gør, at en storkonflikt kommer tættere på, mener formand.

København. En storkonflikt er rykket nærmere, efter at forhandlingerne om en ny overenskomst for kommunalt ansatte er brudt sammen.

Det vurderer Benny Andersen, der er socialpædagogernes forbundsformand.

Ifølge ham er den vigtigste årsag, at arbejdsgiverne nægter at sikre reallønsfremgang for kommunalt ansatte.

- Det er unødvendigt og helt urimeligt af arbejdsgiverne. Og det betyder desværre, at en storkonflikt er meget tæt på.

- Hvis man vil have en effektiv og velfungerende offentlige sektor, skal man sikre en lønudvikling, der afspejler, hvad der sker i det øvrige samfund. Det nægter man, siger han i en pressemeddelelse.

Fredag brød overenskomstforhandlinger med staten sammen. Tirsdag er der planlagt forhandlinger på det regionale område.

Forventningen er, at de også vil bryde sammen, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Vi vil ikke acceptere endnu en kriseoverenskomst. I 2011, 2013 og 2015 accepterede vi (lønmodtagerne, red.) meget beskedne lønstigninger, fordi der var økonomisk krise.

- Men nu er økonomien på fode igen, og det skal offentligt ansatte også mærke. Derfor er reallønsforbedringer løsningen på det her, siger Benny Andersen.

I løbet af ugen vil repræsentanter for de offentlige fagforeninger mødes. De skal træffe en beslutning om at afsende en konfliktadvarsel. En beslutning om at strejke vil udløse en strejkeadvarsel.

Derefter skal den såkaldte forligsinstitution ind over forhandlingerne for at forsøge at mægle mellem parterne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Barcelona-stjernens sidste finale:...
bt.dk
Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
Øresundsbroen måtte lukkes efter...
bt.dk
Kraftig brand i villa: Politiet beder...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx