17/08-17 07:16

Politi dræber 14 narkokriminelle i blodig nat i ManilaPoliti dræber 14 narkokriminelle i blodig nat i Manila

Filippinsk politi slog natten til torsdag til mod formodede narkokriminelle. 11 "røvere" blev også dræbt.

Manila. 25 kriminelle er blevet dræbt i løbet af natten til torsdag i den filippinske hovedstad, Manila.

14 af dem blev dræbt i forbindelse med operationer mod narkokriminalitet i landet.

Det oplyser politiet i landet.

Det er anden gang i denne uge, at politiaktioner mod narkokriminelle har kostet adskillige menneskeliv.

Natten til tirsdag blev 32 mistænkte dræbt i to operationer i Bulacan-provinsen. Denne uge har dermed markeret en blodig kulmination på præsident Rodrigo Dutertes omstridte krig mod narkokriminalitet i landet.

Joel Napoleon Coronel, der er politidirektør i Manilia, oplyser, at natten til torsdag blev 14 kriminelle dræbt i forbindelse med en infiltrerings-operation i narkomiljøet.

De 11 øvrige dræbte var ifølge politidirektøren røvere, der også havde tilknytning til narkomiljøet.

Her kender myndighederne endnu ikke gerningsmændene, og politiet har indledt en efterforskning af episoderne.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx