16/10-17 13:40

Israelske fly bomber i Syrien efter angrebIsraelske fly bomber i Syrien efter angreb

Et syrisk antiluftskyts er ødelagt af israelske fly, siger Israels militær efter angreb i nabolandet.

Jerusalem. Israel har gennemført luftangreb i Syrien mod militære stillinger med antiluftskyts øst for Damaskus, som reaktion på, at israelske fly blev beskudt. Det siger Israels militær mandag.

- Et antiluftskytsbatteri er ødelagt af de israelske fly, siger israelske kilder om episoden, som er den første af sin art i siden krigen i Syrien brød ud i 2011.

De israelske fly ramte syriske stillinger omkring 50 kilometer øst for Damaskus. Russiske styrker i Syrien blev orienteret på forhånd, siger en talsmand for det israelske militær.

- Israel holder Syrien ansvarlig for ethvert angreb mod dets territorium, siger talsmanden.

Israel har holdt sig på afstand af kampene i Syrien, men det har udført snesevis af angreb mod påståede våbentransporter, der har været på vej til den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Israel har også lejlighedsvist gennemført gengældelsesaktioner langs dets grænse til Syrien, når kampe har bredt sig ind i grænseområderne.

Israel siger, at det ikke har nogen interesse i at eskalere situationen yderligere.

Det libanesiske shiamuslimske Hizbollah støtter præsident Bashar al-Assads regime i konflikten i Syrien.

Israel og Hizbollah udkæmpede i 2006 en ødelæggende krig.

Mandagens angreb skete, mens Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoigu, var på vej til Israel på et officielt besøg.

Rusland og Israel har oprettet en hotline, så de kan undgå tilfældige eller utilsigtede sammenstød i Syrien.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx