14/04-18 05:37

Socialdemokratiet: Angreb i Syrien er helt på sin pladsSocialdemokratiet: Angreb i Syrien er helt på sin plads

USA, Storbritannien og Frankrigs angreb i Syrien får støtte fra Socialdemokratiets politiske ordfører.

København. Det er helt på sin plads, at USA, Storbritannien og Frankrig natten til lørdag dansk tid har lanceret et stort koordineret angreb i Syrien.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

- Det er helt vanvittigt, at Assad har udsat børn og familier for kemiske angreb.

- Derfor er det helt på sin plads og vigtigt, at USA og Frankrig og Storbritannien har angrebet mål i Syrien, som bruges til at fremstille kemiske våben, som Assad bruger mod sin civilbefolkning, siger Nicolai Wammen.

- Der er derfor stor støtte fra Socialdemokratiets side til den aktion, der har fundet sted i nat, lyder det fra den politiske ordfører.

Det er et formodet kemisk angreb i sidste weekend i byen Douma, der har fået det vestlige samfund til at reagere. Vesten mener, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, stod bag angrebet.

Blandt målene under nattens angreb var blandt andet faciliteter, der huser de kemiske våben, som Assads regime menes at have anvendt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter tre måneders pause: Viktor...
bt.dk
Wenger: Ikke min beslutning at stoppe...
bt.dk
Hvorfor dræbte han 10 uskyldige med...
bt.dk
Stor fitnesskæde lukker flere centre
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx