Af Sebastian Kirk - 04/12-17 07:28

LISTE: Disse dårlige vaner synes vores partnere er klammestLISTE: Disse dårlige vaner synes vores partnere er klammest

Knap halvdelen af kvinder og en fjerdedel af danske mænd mener, deres partnere har en ulækker vane.

Vender det sig gang på gang i maven på dig, når han klipper tånegle, og efterladenskaberne flyder i hele stuen? Og er du ved at kaste op, når hun lader sine brugte hygiejnebind ligge og flyde på badeværelset? Så er du ikke alene.

Vi har alle vores dårlige vaner, og lever man i et parforhold, kommer de utvivlsomt frem i lyset på et eller andet tidspunkt. Nogle dårlige vaner er dog mere ulækre end andre, og næsten halvdelen af alle danske kvinder synes, deres kæreste har en klam vane. For mændene er det lige knap hver fjerde.

Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for Søndagsavisen, der har sat sig for at belyse, hvilke ulækre vaner vi danskere bare ikke kan snuppe.

De fleste omhandler hygiejne, og derfor kommer det ikke bag på parterapeut Martin Østergaard, at langt flere kvinder end mænd synes, deres partner har en eller flere ulækre vaner.

»Jeg tror, at forskellen både skyldes, at kvinder er mere sippede, og at mænd er mere ulækre. Og så er kvinder generelt mere opmærksomme på, hvordan man opfører sig, når man er sammen, og de vil derfor generelt have flere indsigelser i forhold til manden,« forklarer han til Søndagsavisen.

Ifølge undersøgelsen er det især de 30-39-årige, der har klagepunkter vedrørende deres partneres gøren og laden. Det skyldes især, at det er i den alder, folk begynder at se mindre til deres venner og i stedet er sammen med deres partnere hver dag, mener Martin Østergaard.

Hans opfordring lyder, at man italesætter problemet, uanset hvor svært det kan føles. Ellers kan det i sidste ende ødelægge et parforhold.

»Sig det, og gør det hurtigt, så du ikke ender med at blive irriteret på din kæreste,« siger han.

Herunder kan du læse et uddrag af de klamme vaner, deltagerne i undersøgelsen har meldt ind med:

  • 'Han klør sig i skridtet og vasker ikke hænder bagefter.' - Kvinde, 22 år
  • 'Han børster ikke tænder hver dag.' - Kvinde, 35 år
  • 'Han sætter sig nøgen i møblerne.' - Kvinde, 28 år
  • 'Han går sjældent i bad.' - Kvinde, 27 år
  • 'Hun efterlader bind ved vasken.' - Mand, 44 år
  • 'Hun vasker ikke hænder efter at have berørt beskidt undertøj.' - Mand, 33 år
  • 'Hun piller tæer i stuen.' - Mand, 72 år
Kilde: YouGov for Søndagsavisen. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.010 repræsentativt udvalgte personer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx